Albue senebetændelse ICD-10 er en tilstand, der betegner betændelse i senerne omkring albueleddet og klassificeres under koden M77.1 i ICD-10-systemet. Tilstanden opstår ofte som følge af gentagne bevægelser, overbelastning eller dårlige arbejdsstillinger. Typiske symptomer på albue senebetændelse ICD-10 inkluderer smerte, hævelse, nedsat bevægelighed og ømhed ved berøring. Hvis ikke den behandles rettidigt, kan albue senebetændelse ICD-10 udvikle sig til en kronisk lidelse, der påvirker dagligdagen betydeligt. Behandling består typisk af hvile, fysioterapi, antiinflammatorisk medicin og i nogle tilfælde brug af støttebind eller injektioner. Ved alvorlige tilfælde kan kirurgi være nødvendig. En tidlig diagnose af albue senebetændelse ICD-10 kan forbedre prognosen og reducere risikoen for langvarige gener. Justering af ergonomien både på arbejde og i fritiden kan desuden være med til at forebygge tilbagevendende albue senebetændelse ICD-10.
Hvad er ICD-10-koden for albue senebetændelse?
ICD-10-koder er en international standard til klassificering af sygdomme og helbredsrelaterede problemer. Når det gælder albue senebetændelse, anvendes der forskellige koder afhængigt af den specifikke type og den berørte side. De mest almindelige former for albue senebetændelse er lateral epikondylit (også kendt som tennisalbue) og medial epikondylit (også kaldet golfalbue).
ICD-10-kode for lateral epikondylit (tennisalbue)
Lateral epikondylit henviser til betændelse i senerne på den ydre del af albuen, og ses ofte hos personer, der bruger armene gentagne gange i samme bevægelsesmønster – fx tennisspillere eller håndværkere. Den korrekte ICD-10-kode for denne tilstand er:
M77.1 – Lateral epikondylit
Denne kode kan yderligere specificeres efter hvilken side af kroppen, der er påvirket:
- M77.11 – Lateral epikondylit, højre side
- M77.12 – Lateral epikondylit, venstre side
- M77.10 – Lateral epikondylit, uspecificeret side
ICD-10-kode for medial epikondylit (golfalbue)
Medial epikondylit er inflammation i senerne på den indvendige side af albuen og ses ofte hos personer, der laver kast, løft eller brug af greb i hånden. Denne tilstand kodes som:
M77.0 – Medial epikondylit
Også her findes der sideopdelte koder:
- M77.01 – Medial epikondylit, højre side
- M77.02 – Medial epikondylit, venstre side
- M77.00 – Medial epikondylit, uspecificeret side
Koder for albue senebetændelse: højre vs. venstre side
Når man stiller en diagnose, er det vigtigt at registrere, hvilken side af kroppen der er berørt. Dette giver mere præcise data og gør det lettere at følge patientens udvikling og behandlingsforløb.
Ved albue senebetændelse anvendes følgende retningslinjer:
- Højre side angives med “1” som det sidste ciffer i ICD-10-koden
- Venstre side angives med “2”
- Uspecificeret side angives med “0”
Denne opdeling gælder for både lateral og medial epikondylit, og er en del af de udvidede koder under ICD-10’s M77-kategori, som dækker andre reaktioner i muskler og sener.
Symptomer på albue senebetændelse
Selvom symptomerne kan variere afhængigt af typen af senebetændelse, oplever mange personer følgende:
- Smerte omkring albuen, enten på indersiden eller ydersiden
- Nedsat styrke i hånden eller underarmen
- Ømhed ved tryk på det betændte område
- Smerter ved løft, greb eller rotation af underarmen
Symptomerne kan være konstante eller kun opstå ved visse bevægelser og kan påvirke daglige aktiviteter og arbejdsevne.
Årsager til albue senebetændelse
Albue senebetændelse opstår oftest som følge af gentagen belastning af senerne omkring albueleddet. De mest almindelige årsager inkluderer:
Overbelastning
Hyppig brug af hånden og underarmen, især ved gentagne og ensformige bevægelser, kan føre til mikroskader i senerne. Dette ses typisk hos:
- Sportsudøvere (tennis, golf, vægtløftning)
- Håndværkere og fabriksarbejdere
- Kontorarbejde med mange timers computerbrug
Dårlig arbejdsstilling
Utilstrækkelig ergonomi og manglende variation i bevægelser kan øge risikoen for overbelastning.
Tidligere skader
Gamle skader eller ufuldstændig rehabilitering af albuen kan gøre vævet mere modtageligt for betændelsestilstande.
Behandling af albue senebetændelse
Behandlingen af albue senebetændelse afhænger af sværhedsgraden og årsagen, og kan inkludere en kombination af følgende metoder.
Aflastning og aktivitetsændringer
Det første skridt er ofte at reducere belastningen på den berørte arm. Det kan indebære:
- Pause fra belastende aktiviteter
- Ændringer i arbejdsrutiner
- Ergonomisk rådgivning
Fysioterapi og øvelser
Fysioterapeutisk behandling kan bidrage til at styrke musklerne omkring albuen og forbedre funktionen. Øvelser kan inkludere:
- Ekscentrisk styrketræning
- Udspænding af underarmens muskler
- Manuel behandling og bløddelsmobilisering
Anvendelse af hjælpemidler
- Støttebandager eller albuebind kan aflaste området
- Isbehandling i akutte faser
- Taping-teknikker som supplement
Medicinsk behandling
I nogle tilfælde kan antiinflammatorisk medicin anbefales for at dæmpe symptomerne. I mere vedvarende tilfælde kan der overvejes:
- Injektioner med fx kortikosteroider
- Stød- eller laserterapi
- Henvisning til specialist
Kirurgi
Hvis konservative metoder ikke har haft tilstrækkelig effekt efter længere tids behandling, kan kirurgisk intervention være en mulighed. Dette vurderes individuelt og afhænger af symptomer og funktionsniveau.
Albueledets anatomi: Forstå de strukturer, der påvirkes af senebetændelse
Albueleddet er et komplekst hængselled, hvor overarmsknoglen (humerus) mødes med underarmsknoglerne – radius og ulna. Dette led tillader både bøjning (fleksion) og strækning (ekstension) samt en vis mængde drejning i underarmen (pronation og supination).
Knoglestrukturer og deres funktion
I albuen er der tre primære knogler, som spiller en central rolle i bevægelse og stabilitet:
- Humerus – overarmsknoglen, som danner det øverste ledhoved
- Ulna – den større af underarmsknoglerne, placeret på lillefingersiden
- Radius – den mindre knogle, som roterer omkring ulna og muliggør vridbevægelser
Disse knogler danner tilsammen tre mindre ledkomponenter inden for det samlede albueled, hvilket skaber grundlaget for kompleks funktion.
Muskler og sener involveret i senebetændelse
Senebetændelse i albuen rammer typisk de muskler, som strækker sig fra underarmen og hæfter sig til knoglefremspringene på humerus:
- Ved lateral epikondylit (tennisalbue) er det primært extensor carpi radialis brevis, som overbelastes
- Ved medial epikondylit (golfalbue) påvirkes flexor carpi radialis og tilhørende fleksormuskler
Senerne, der forbinder disse muskler med knoglerne, er særlig udsatte for mikroskader ved gentagne eller kraftige bevægelser.
Bindevæv og bursae
Udover knogler og sener findes der også:
- Ledkapsel, som omslutter hele albueleddet
- Slimsække (bursae), som mindsker friktion og tryk mellem væv
- Ligamenter, som sikrer leddets stabilitet
Skader eller overbelastning af disse væv kan føre til inflammation, der opfattes som senebetændelse – en tilstand, der er klassificeret under ICD-10-koder som M77.0 og M77.1 afhængigt af lokalisation.
Hvordan påvirker senebetændelse albueens funktion?
Når senevævet bliver irriteret eller inflammeret, reduceres dets elasticitet og styrke. Det fører til:
- Smerter ved bevægelse og berøring
- Nedsat grebsstyrke
- Stivhed og spænding i underarmen
I mere fremskredne tilfælde kan tilstanden påvirke den daglige funktion og forværres ved fortsat belastning uden tilstrækkelig hvile og behandling.
Hvordan diagnosticeres albue senebetændelse? Billeddiagnostik og klinisk evaluering
Diagnosen af albue senebetændelse er først og fremmest klinisk. Det betyder, at lægen eller fysioterapeuten vurderer symptomer, sygehistorie og funktion via en grundig undersøgelse. Men i visse tilfælde er det nødvendigt med supplerende billeddiagnostik for at udelukke andre tilstande og bekræfte graden af betændelse.
Klinisk undersøgelse
Undersøgelsen omfatter ofte følgende elementer:
- Palpation (trykfølsomhed) over det smertefulde område
- Modstandstest for at fremkalde smerte og vurdere muskelstyrke
- Bevægelsestest i forskellige retninger for at identificere nedsat funktion
En grundig vurdering af arbejdsstillinger, sportsaktiviteter og gentagne bevægelser er vigtig for at afdække de potentielle årsager.
Anvendelse af billeddiagnostik
Hvis symptomerne ikke forbedres efter initial behandling, eller hvis diagnosen er usikker, kan følgende anvendes:
Ultralyd
- Viser eventuelle fortykkelser i senevævet
- Kan identificere seneirritation eller små rifter
- Ikke-invasiv og hurtigt tilgængelig metode
MR-scanning
- Anvendes, når der er mistanke om dybere vævsskade
- Viser både muskler, sener og eventuelle ledproblemer
- Særlig nyttig ved længerevarende og komplekse tilfælde
Røntgen
- Viser ikke senevæv direkte
- Anvendes primært for at udelukke knogleskader eller forkalkninger
- Kan være nyttig ved mistanke om slidgigt eller knoglepåvirkning
Eksempel fra klinikken: Mayo Clinic’s tilgang
Ifølge Mayo Clinic (2021) benytter mange specialister en kombination af fysisk undersøgelse og billeddiagnostik for at stille en nøjagtig diagnose. De anbefaler fokus på:
- Undersøgelse af styrke og bevægelse
- Vurdering af smerte ved specifikke aktiviteter
- Individuel vurdering af behovet for scanning eller videre udredning
Dette sikrer, at behandlingen målrettes korrekt og tager højde for den enkelte patients behov og belastningsniveau.
Almindelige symptomer forbundet med albue senebetændelse ICD10-diagnose
Albue senebetændelse, uanset om det drejer sig om lateral epikondylit eller medial epikondylit, har en række karakteristiske symptomer. Disse symptomer kan udvikle sig gradvist og varierer i intensitet afhængigt af graden af overbelastning og hvor længe tilstanden har stået på.
Typiske smerteområder og ubehag
Smerter er det mest fremtrædende symptom og opstår som regel:
- På ydersiden af albuen ved lateral epikondylit (tennisalbue)
- På indersiden af albuen ved medial epikondylit (golfalbue)
Smerten kan også stråle ned i underarmen og i nogle tilfælde op mod skulderen. Den mærkes ofte som en brændende eller stikkende fornemmelse og forværres typisk ved:
- Greb om genstande
- Løft af noget med strakt arm
- Drejning af underarmen, fx ved at åbne et glas
Funktionsnedsættelse
En person med senebetændelse i albuen kan opleve:
- Nedsat grebsstyrke
- Svært ved at holde eller løfte genstande
- Ubehag ved daglige opgaver, fx at løfte kaffekoppen eller bruge værktøj
Denne form for funktionstab er ofte en af de primære årsager til, at personer søger behandling.
Ømhed og hævelse
Ved tryk på det berørte område er der ofte:
- Ømhed over epikondylen (knoglefremspringet på humerus)
- Let hævelse eller varme i området
- I nogle tilfælde en knasende fornemmelse i senen (krepitation)
Selvom hævelse ikke altid er tydelig, kan den være til stede ved mere akut betændelse eller efter overanstrengelse.
Symptomer om natten og i hvile
Ved fremskreden senebetændelse kan smerterne også:
- Vække patienten om natten
- Føles i hvile, uden fysisk belastning
- Blive mere konstante og ikke kun aktivitetsspecifikke
Dette er ofte et tegn på, at tilstanden har udviklet sig fra en overbelastningsproblematik til en mere kronisk form.
Risikofaktorer og årsager bag albue senebetændelse ICD10-klassifikation
Senebetændelse i albuen er klassificeret under ICD-10 M77.0 (medial epikondylit) og M77.1 (lateral epikondylit), afhængigt af lokalisation. Bag disse koder ligger en række underliggende årsager og risikofaktorer, som er centrale for forståelsen af, hvorfor tilstanden opstår.
Gentagne belastninger og overforbrug
Den mest almindelige årsag er gentagne og ensformige bevægelser, der over tid fører til små mikroskader i senevævet. Dette gælder især for personer, der:
- Udfører manuelt arbejde med gentagne armbevægelser (f.eks. elektrikere, malere, frisører)
- Spiller sport med mange armbevægelser (tennis, squash, golf, vægtløftning)
- Arbejder med computer eller mus i mange timer dagligt
Overbelastning uden tilstrækkelig restitution skaber en inflammatorisk reaktion, som gradvist forværrer tilstanden.
Forkert teknik og manglende opvarmning
I sport og fysisk krævende erhverv spiller teknik og forberedelse en væsentlig rolle. Risikoen for senebetændelse øges ved:
- Brug af forkert arbejdsstilling eller bevægemønster
- Manglende opvarmning før aktivitet
- Utilstrækkelig styrke og stabilitet i de omkringliggende muskler
Tidligere skader og dårlig restitution
Har man tidligere haft skader i albuen eller underarmen, øges risikoen for:
- Genopblussen af betændelsen
- Forringet seneheling
- Udvikling af kronisk tendinopati
Især hvis genoptræning efter skade har været utilstrækkelig eller for hurtig.
Alder og degenerative forandringer
Med alderen sker der degenerative ændringer i senevævet, som gør det mere modtageligt for belastningsskader. Dette betyder, at:
- Personer over 40 år oftere udvikler albue senebetændelse
- Sener bliver mindre elastiske og mere skrøbelige
- Restitution tager længere tid
Samspil med andre lidelser
Visse underliggende sygdomme kan øge risikoen for inflammation i sener:
- Diabetes mellitus
- Reumatoid artrit
- Stofskifteforstyrrelser
Disse tilstande påvirker vævets regenerering og kan forværre inflammationstilstande, herunder senebetændelse i albuen.
Konservativ behandling af albue senebetændelse ICD10: Fysioterapi og manuelle teknikker
Konservativ behandling af albue senebetændelse er ofte førstevalg og indebærer forskellige ikke-kirurgiske metoder med det formål at reducere smerte, forbedre bevægelse og forebygge tilbagefald. En kombination af fysioterapi, manuel terapi, øvelser og hjælpemidler som støttebind og ortoser anvendes hyppigt.
Tværfaglig vurdering og behandlingsplan
Behandlingen bør tilpasses individuelt, baseret på:
- Sværhedsgraden af betændelsen
- Belastning i dagligdagen eller arbejde
- Tidligere skader og generel funktion
Målet er at genoprette funktionel styrke, reducere inflammation og fremme heling af senevævet.
Mobilisering og manuel terapi
Manuel behandling udført af fysioterapeut kan hjælpe med at:
- Løsne spændt muskulatur
- Forbedre blodgennemstrømning
- Genskabe bevægelsesfrihed i leddet
Teknikkerne inkluderer bløddelsmassage, triggerpunktterapi og mobilisering af albueleddet. Behandlingen målrettes det område, hvor smerterne er mest fremtrædende, som ved epikondylen eller underarmen.
Ekscentrisk styrketræning
En veldokumenteret metode i behandling af tendinopati er ekscentrisk træning, hvor musklen forlænges under belastning. Denne form for træning kan:
- Styrke den berørte muskel-sene-enhed
- Øge belastningstolerancen
- Fremme omstrukturering af beskadiget væv
Træningen skal foregå kontrolleret og progressivt, med fokus på korrekt teknik.
Udspænding og smidighedstræning
Udspændingsøvelser har til formål at:
- Reducere spændinger i muskulaturen
- Forbedre bevægelighed i underarmen
- Mindske belastning på senetilhæftninger
Det er vigtigt at udføre disse øvelser langsomt og undgå rykkende bevægelser, som kan forværre tilstanden.
Brug af albueortose eller støttebind
Anvendelse af albuebind eller ortose kan aflaste det inflammerede område og mindske smerter ved daglig aktivitet. En støtte kan:
- Begrænse bevægelser, som udløser smerte
- Give mekanisk støtte under arbejde eller sport
- Hjælpe med restitution i akutte faser
Denne metode anbefales ofte som supplement til aktiv behandling.
Du kan læse mere om, hvordan du vælger den rigtige albuebandage til smertelindring her.
Læs også Mayo Clinics tilgang til behandling af tennisalbue her: Mayo Clinic – Tennis elbow behandling
Bedste øvelser til genoptræning og smertelindring ved albue senebetændelse ICD10
Målrettede øvelser er afgørende for både genoptræning og forebyggelse af tilbagefald. Nedenfor er fire nøje udvalgte øvelser med dokumenteret effekt, når de udføres korrekt og kontinuerligt.
Ekscentrisk håndledsstræk (for extensorer)
Formål: Reducere smerte og styrke extensor musklerne i underarmen, typisk ved tennisalbue.
Sådan udføres øvelsen:
- Sid med underarmen hvilende på et bord med håndfladen nedad og hånden udenfor kanten
- Hold en let vægt (0,5–2 kg)
- Løft hånden op med den anden hånd (koncentrisk)
- Sænk langsomt håndleddet ned (ekscentrisk fase) over 4–5 sekunder
- Gentag 10–15 gange i 3 sæt
Vigtigt: Undgå at bruge for tung vægt i starten. Fokusér på langsom og kontrolleret bevægelse.
Typiske fejl:
- For hurtig bevægelse
- Brug af for tung vægt
- Manglende støtte under underarmen
Håndklædevridning (funktionel styrkelse)
Formål: Øge grebsstyrke og funktionel kontrol i underarmen.
Sådan udføres øvelsen:
- Tag et håndklæde og hold det med begge hænder
- Simulér en vridende bevægelse – som at vride vand ud
- Vrid i én retning 10 sekunder, slap af, og gentag modsat
- Udfør 3 sæt af 5 gentagelser i hver retning
Vigtigt: Bevægelsen skal være kontrolleret og uden smerte. Håndleddene skal arbejde synkront.
Typiske fejl:
- Overdreven kraft
- Hurtig og ukontrolleret bevægelse
- Skæv belastning
Udspænding af underarmens extensorer
Formål: Lindre spændinger og øge smidighed i det betændte område.
Sådan udføres øvelsen:
- Stræk armen foran kroppen med albuen strakt
- Brug modsatte hånd til at bøje håndleddet nedad
- Hold stillingen i 30 sekunder, slap af og gentag 3 gange
Vigtigt: Strækket skal mærkes på ydersiden af underarmen, ikke som skarp smerte.
Typiske fejl:
- Stræk for hårdt
- Albue ikke helt strakt
- For kort holdetid
Isometrisk håndledsekstension
Formål: Genoptræne senevævet uden at overbelaste det gennem bevægelse.
Sådan udføres øvelsen:
- Placer underarmen på et bord med håndfladen ned
- Tryk hånden let opad mod en modstand (fx en væg eller den anden hånd)
- Hold trykket i 10 sekunder
- Slap af og gentag 10 gange i 3 sæt
Vigtigt: Spænd kun med moderat kraft. Øvelsen skal ikke udløse smerte.
Typiske fejl:
- For kraftigt tryk
- Brug af bevægelse i stedet for statisk tryk
- Forkert vinkel i håndleddet
Tips til forebyggelse af albue senebetændelse: Sådan undgår du belastningsskader
Forebyggelse af albue senebetændelse handler primært om at undgå gentagne belastninger og sikre, at kroppen er forberedt til de bevægelser, man udfører regelmæssigt.
Justér arbejdsrutiner og teknikker
- Undgå langvarige gentagne bevægelser uden pauser
- Brug ergonomiske værktøjer og arbejdsstillinger
- Skift hånd eller arbejdsvinkel jævnligt
Varm op før aktivitet
- En kort opvarmning øger blodgennemstrømningen til sener og muskler
- Let udspænding og cirkulationsøvelser anbefales før fysisk arbejde eller sport
Øg gradvist belastningen
- Undgå pludselige ændringer i intensitet eller varighed af fysisk aktivitet
- Brug progressiv styrketræning for at opbygge muskel- og senestyrke
Brug støtte om nødvendigt
- Albuebandager eller ortoser kan anvendes ved høj belastning
- Specielt nyttigt ved overgang fra inaktivitet til belastning
Strategier til selvbehandling af albue senebetændelse ICD10 derhjemme
Hjemmebehandling kan være effektiv til at reducere symptomer og støtte helingsprocessen i de tidlige faser eller som vedligeholdelse.
Afslapning og aflastning
- Undgå aktiviteter, der udløser smerter
- Brug støttebind i belastede situationer
- Hold armen i neutral position så meget som muligt
Kuldebehandling
- Anvend isposer 10–15 minutter ad gangen, op til 3 gange dagligt
- Is bør aldrig lægges direkte på huden – brug et håndklæde imellem
Smertelindrende midler
- Over-the-counter NSAID’er som ibuprofen kan anvendes midlertidigt
- Brug ikke medicin som langvarig løsning uden lægelig vurdering
Let bevægelse og udspænding
- Undgå total immobilitet
- Lav lette udspændingsøvelser dagligt for at undgå stivhed
- Brug de anbefalede isometriske og ekscentriske øvelser i lav intensitet
