Hvad er rakitis?
Hvad er rakitis? Rakitis er en knoglesygdom, som primært rammer børn og skyldes langvarig D-vitaminmangel. Når kroppen ikke får nok D-vitamin, nedsættes evnen til at optage kalk og fosfat, hvilket fører til bløde og svage knogler. Typiske symptomer på rakitis inkluderer bøjede ben, hæmmet vækst, muskeltræthed og tandproblemer. I alvorlige tilfælde kan rakitis også føre til deformationer i rygsøjlen og brystkassen. Tidlig diagnose og korrekt behandling af rakitis er afgørende for at sikre barnets normale udvikling og bevare knoglestyrken. Behandlingen består typisk af D-vitamin- og kalktilskud samt kostvejledning. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan du genkender rakitis, hvad der forårsager sygdommen, og hvilke behandlingsmetoder der findes – alt sammen for at støtte dit barns sundhed og knogleudvikling.
Biomekanisk set påvirker rakitis knoglernes evne til at bære vægt og opretholde strukturel integritet. De bløde knogler bukker under for kroppens vægt, hvilket kan føre til deformiteter som hjulben (genu varum) eller kalveknæ (genu valgum).
Anatomisk påvirker rakitis især:
- Lange knogler: Knoglerne i arme og ben bliver bløde og bøjelige, hvilket fører til misdannelser.
- Kraniemæssige ændringer: Hos spædbørn kan kraniet føles blødt, især på bagsiden, kendt som craniotabes.
- Brystkassen: Forandringer i ribbenene kan føre til en fremspringende brystkasse, kendt som duebryst, og fortykkelser langs ribbenene skaber en såkaldt rachitisk rosary.
- Rygsøjlen: I alvorlige tilfælde kan rakitis føre til krumninger i rygsøjlen som kyfose (pukkelryg) eller lordose (svajeryg).
- Bækkenet: En deformitet i bækkenet kan opstå, hvilket kan føre til komplikationer senere i livet, fx under en fødsel.
Hvis rakitis ikke behandles i tide, kan det føre til permanente knogleskader og væksthæmning.
Forekomst
Rakitis var tidligere en udbredt sygdom i mange lande, især i områder med begrænset sollys. Selvom sygdommen i dag er mindre almindelig i udviklede lande på grund af bedre kostvaner og D-vitamin-tilskud, forekommer rakitis stadig i visse risikogrupper.
Hvem rammes hyppigst?
- Spædbørn og småbørn (6 måneder til 3 år): I denne periode er knoglevæksten hurtigst, og derfor er børn særligt sårbare over for D-vitaminmangel.
- Børn, der udelukkende ammes uden D-vitamin-tilskud: Modermælk indeholder kun lave niveauer af D-vitamin, hvilket kan føre til mangel, hvis der ikke suppleres.
- Børn med mørkere hud: Mørk hud producerer mindre D-vitamin under sollys, hvilket øger risikoen for D-vitaminmangel.
- Børn, der udsættes for lidt sollys: Børn, der opholder sig meget indendørs eller bor i områder med lidt sollys (fx nordlige breddegrader), har større risiko for D-vitaminmangel.
- Børn med dårlig ernæring: Underernærede børn eller børn med kost, der er lav på calcium og D-vitamin, har større risiko for at udvikle rakitis.
I Danmark er rakitis relativt sjældent, men det forekommer stadig i visse risikogrupper, især blandt børn med mørkere hud eller begrænset soleksponering.
Risikofaktorer
Flere faktorer kan øge risikoen for at udvikle rakitis, primært relateret til mangel på D-vitamin, calcium eller fosfor.
D-vitaminmangel
D-vitamin er afgørende for kroppens evne til at optage calcium fra tarmen. Uden tilstrækkeligt D-vitamin bliver calciumoptagelsen nedsat, hvilket fører til bløde knogler.
- Utilstrækkelig soleksponering: D-vitamin dannes i huden ved sollys, så børn, der ikke får nok sollys, er i risiko.
- Mørk hud: Melanin reducerer hudens evne til at producere D-vitamin.
- Kostmæssige mangler: D-vitamin findes i fed fisk, æg og berigede fødevarer, men børn, der ikke spiser disse fødevarer regelmæssigt, kan opleve mangel.
Calcium- og fosformangel
Calcium og fosfor er begge vigtige for knoglemineralisering. En ubalance mellem disse kan føre til rakitis.
- Dårlig kost: Børn, der ikke får tilstrækkeligt calcium gennem mælk og mejeriprodukter, har øget risiko.
- Fordøjelsesforstyrrelser: Sygdomme som cøliaki kan forringe optagelsen af calcium og fosfor.
- Nyresygdomme: Visse nyresygdomme kan føre til fosfortab og derved påvirke knoglernes mineralisering.
Genetiske faktorer
Visse arvelige sygdomme kan føre til rakitis, selv med tilstrækkeligt D-vitamin og calcium.
- Hypofosfatæmisk rakitis: En genetisk tilstand, der medfører tab af fosfat i urinen og fører til bløde knogler.
- Vitamin D-resistent rakitis: En sjælden tilstand, hvor kroppen ikke kan bruge D-vitamin effektivt, selv ved normale niveauer.
Symptomer
Symptomer på rakitis udvikler sig gradvist, og nogle kan være subtile i starten. De mest almindelige tegn opstår i knoglerne, men der kan også være systemiske symptomer.
Knogledeformiteter
De mest karakteristiske symptomer på rakitis er knogledeformiteter:
- Hjulben (genu varum): Benene buer udad på grund af bløde knogler.
- Kalveknæ (genu valgum): Knæene rører hinanden, mens anklerne holdes adskilt.
- Fortykkede håndled og ankler: Vækstzonerne i knoglerne forstørres og bliver tydelige ved håndled og ankler.
- Kraniemæssige ændringer: Kraniet kan føles blødt, især bagpå, og fontanellerne kan lukke forsinket.
- Brystkassen: Ribbenene kan danne en rachitisk rosary (små knuder) og føre til et udstående bryst (duebryst).
- Rygsøjlen: Alvorlige tilfælde kan føre til skævheder som kyfose eller lordose.
Muskel- og vækstsymptomer
- Muskelsvaghed: Børn med rakitis oplever ofte svaghed i musklerne, især i benene, hvilket kan føre til forsinket motorisk udvikling.
- Smerter i knogler og led: Knoglerne kan være ømme, især i benene og bækkenet.
- Væksthæmning: Børn med rakitis vokser ofte langsommere end deres jævnaldrende.
- Forsinket tandudvikling: Mælketænder kan bryde frem senere end normalt, og tandemaljen kan være svag.
Andre symptomer
- Irritabilitet og træthed: Børn med rakitis kan virke mere trætte og irritable.
- Kramper og muskelspasmer: Lavt calciumindhold i blodet kan føre til muskelkramper.
- Infektionstendens: Børn med rakitis kan være mere tilbøjelige til infektioner, især luftvejsinfektioner, på grund af svækket immunsystem.
- Åndedrætsbesvær: Hvis brystkassen er deformeret, kan det føre til vejrtrækningsproblemer.
Diagnose
En tidlig og præcis diagnose af rakitis er afgørende for at starte den rette behandling og forhindre permanente knogledeformiteter. Diagnosen stilles gennem en kombination af klinisk undersøgelse, sygehistorie, blodprøver og billeddiagnostik.
Klinisk undersøgelse
Den første del af diagnosen er en grundig klinisk undersøgelse, hvor lægen vil kigge efter typiske tegn på rakitis:
- Knogledeformiteter: Lægen undersøger barnet for fysiske tegn som hjulben (genu varum), kalveknæ (genu valgum) og fortykkede håndled og ankler.
- Kraniemæssige ændringer: Hos spædbørn kan der findes bløde områder på kraniet, især bagpå (craniotabes), og fontanellerne kan lukke langsommere end normalt.
- Brystkassen: Fortykkelse ved ribbenenes overgange kan føre til en rachitisk rosary (små knuder langs ribbenene) og i nogle tilfælde en udstående brystkasse (duebryst).
- Motorisk udvikling: Lægen vil vurdere barnets motoriske færdigheder, da rakitis kan føre til muskelsvaghed og forsinket udvikling af evner som at sidde, kravle eller gå.
Anamnese
En grundig anamnese er vigtig for at identificere mulige årsager til rakitis:
- Kostvaner: Lægen vil spørge ind til barnets kost for at vurdere, om der er mangel på D-vitamin, calcium eller fosfor. Børn, der ikke får tilstrækkeligt med mælk, mejeriprodukter eller D-vitamin-berigede fødevarer, kan have øget risiko.
- Soleksponering: Da D-vitamin primært dannes i huden via sollys, vil lægen spørge, hvor meget tid barnet tilbringer udendørs, og om huden er dækket af tøj eller solcreme.
- Familiens sygehistorie: Visse genetiske tilstande som hypofosfatæmisk rakitis kan øge risikoen for sygdommen.
- Medicinske tilstande: Lægen vil også undersøge, om der er sygdomme, der kan påvirke optagelsen af D-vitamin og calcium, såsom cøliaki, inflammatorisk tarmsygdom eller nyresygdomme.
Blodprøver
Blodprøver er afgørende for at bekræfte diagnosen og identificere den underliggende årsag til rakitis:
- D-vitamin niveau (25-hydroxyvitamin D): Lave niveauer af D-vitamin (<20 ng/mL) indikerer en mangel.
- Calcium: Børn med rakitis har ofte lavt calciumindhold i blodet (hypocalcæmi).
- Fosfat: Hypofosfatæmi (lavt fosfat) ses i visse former for rakitis, især hypofosfatæmisk rakitis.
- Alkalisk fosfatase (ALP): Et forhøjet niveau af ALP er typisk hos børn med rakitis og indikerer øget knogleaktivitet.
- Parathyroideahormon (PTH): Forhøjet PTH-niveau er tegn på sekundær hyperparatyreoidisme, som opstår som en reaktion på lavt calciumindhold i blodet.
Billeddiagnostik
Røntgenbilleder af knoglerne er en vigtig del af diagnosticeringen, da de kan afsløre de klassiske tegn på rakitis:
- Udvidede vækstzoner: Røntgenbilleder viser bredere og uregelmæssige vækstlinjer i de lange knogler, især i håndled og ankler.
- Knogleblødhed: Knoglerne kan fremstå bøjelige og mindre tætte på billederne.
- Deformiteter: Alvorlige tilfælde kan vise tydelige bøjninger af de lange knogler, såsom lårbensknoglen og skinnebenet.
Behandling og Forebyggelse
Behandlingen af rakitis afhænger af den underliggende årsag, men målet er altid at genoprette knoglestyrken, korrigere deformiteter og forhindre yderligere skader. Tidlig behandling kan forhindre varige knogleforandringer og sikre normal vækst.
Kosttilskud og Ernæring
Korrekt ernæring er hjørnestenen i behandlingen af rakitis. Tilskud af D-vitamin, calcium og fosfor spiller en central rolle.
D-vitamin tilskud
- Børn med ernæringsrelateret rakitis får typisk tilskud af D-vitamin i høje doser, ofte mellem 2.000–6.000 IU dagligt i 6–12 uger (https://doi.org/10.1210/clinem/dgaa734).
- Efter behandlingsforløbet skiftes der til en vedligeholdelsesdosis på 400–1.000 IU dagligt.
- I alvorlige tilfælde kan lægen ordinere en engangsinjektion med høj dosis D-vitamin.
Calcium tilskud
- Calcium er afgørende for knoglemineralisering. Anbefalingen for børn med rakitis er 500–1.000 mg dagligt, afhængigt af barnets alder og tilstand.
- Calcium kan gives som kosttilskud eller via kost med calciumrige fødevarer som mælk, ost og yoghurt.
Fosfat tilskud
- I tilfælde af hypofosfatæmisk rakitis er det nødvendigt med fosfattilskud, da kroppen ikke kan holde på fosfatet.
- Fosfat gives i kombination med aktivt D-vitamin (f.eks. calcitriol) for at forbedre optagelsen (https://doi.org/10.3389/fendo.2024.1383681).
Medicinsk behandling
Nogle former for rakitis kræver specifik medicinsk behandling ud over kosttilskud.
Burosumab
- Burosumab er et monoklonalt antistof, der bruges til behandling af hypofosfatæmisk rakitis. Det virker ved at hæmme FGF23-proteinet, som er ansvarligt for fosfattab i urinen, og dermed øger fosfatniveauet i blodet (https://doi.org/10.3389/fendo.2024.1383681).
Aktivt D-vitamin
- Ved genetiske former for rakitis, hvor kroppen ikke kan omdanne D-vitamin korrekt, anvendes aktive former som calcitriol eller alfacalcidol.
Fysioterapi og Ortopædisk støtte
Fysioterapi spiller en vigtig rolle i at styrke musklerne og forbedre motoriske færdigheder hos børn med rakitis:
- Styrketræning: Øvelser fokuseret på at styrke ben- og rygmuskler kan hjælpe med at støtte svage knogler.
- Strækøvelser: Hjælper med at opretholde fleksibilitet og forhindre muskelstramhed.
- Balance- og koordinationstræning: Forbedrer barnets motoriske færdigheder og gangfunktion.
- Ortopædiske hjælpemidler: I alvorlige tilfælde kan skinner eller ortoser bruges til at korrigere deformiteter.
- Kirurgi: Hvis knogledeformiteter er alvorlige og ikke forbedres med konservativ behandling, kan kirurgi være nødvendig for at rette knoglerne.
Forebyggelse af rakitis
Forebyggelse er nøglen til at undgå rakitis, og det er relativt simpelt med korrekt ernæring og livsstil.
D-vitamin tilskud
- I Danmark anbefales det, at alle børn under 2 år får D-vitamintilskud på 10 mikrogram dagligt året rundt.
- For børn med mørk hud eller børn, der får begrænset soleksponering, kan det være nødvendigt at fortsætte tilskuddet ud over 2-årsalderen (https://doi.org/10.1016/j.ekir.2020.03.025).
Soleksponering
- Regelmæssig, moderat soleksponering kan hjælpe kroppen med at danne naturligt D-vitamin. Ca. 15–30 minutters daglig sollys på arme og ben er ofte tilstrækkeligt.
- Om vinteren, hvor solen er svagere, er D-vitamintilskud særlig vigtigt.
Sund kost
- En balanceret kost, der indeholder rigelige mængder calcium og D-vitamin, er afgørende.
- Fødevarer som mælk, ost, æg, fede fisk og D-vitamin-berigede produkter bør være en del af barnets kost.
Fysioterapi og rakitis
Fysioterapi spiller en vigtig rolle i behandlingen af rakitis. Den kan hjælpe med at forbedre barnets bevægelighed, styrke musklerne og korrigere eventuelle knogledeformiteter. Fysioterapi er især vigtig for børn med rakitis, da sygdommen kan føre til svage muskler, dårlig kropsholdning og nedsat motorisk udvikling.
Bemærk: Følgende behandlingsanbefalinger er udarbejdet af en certificeret fysioterapeut og kinesiolog og er udelukkende beregnet som information til at støtte behandlingen af rakitis. Hver sag er unik. Det anbefales stærkt at konsultere en kvalificeret læge eller fysioterapeut for en præcis diagnose og for at udvikle en individuel behandlingsplan tilpasset barnets behov.
Fordele ved fysioterapi for børn med rakitis
- Forbedret muskelstyrke: Fysioterapi kan hjælpe med at styrke musklerne, som ofte er svage hos børn med rakitis, især i ben og ryg.
- Korrigering af knogledeformiteter: Specifikke øvelser kan hjælpe med at rette op på deformiteter som hjulben eller kalveknæ.
- Bedre balance og koordination: Rakitis kan påvirke barnets evne til at balancere og koordinere bevægelser, hvilket fysioterapi kan hjælpe med at forbedre.
- Øget bevægelighed: Strækøvelser kan hjælpe med at opretholde fleksibiliteten i led og muskler.
- Forebyggelse af komplikationer: Fysioterapi kan bidrage til at forhindre yderligere muskel- og ledproblemer som følge af rakitis.
Eksempler på øvelser til børn med rakitis
Øvelserne tilpasses barnets alder, tilstandens sværhedsgrad og motoriske færdigheder. Her er nogle eksempler på øvelser, der kan hjælpe børn med rakitis:
Bro-øvelse
- Formål: At styrke ryg- og ballemuskler.
- Udførelse: Barnet ligger på ryggen med bøjede knæ og fødderne fladt på gulvet. Bed barnet løfte hofterne op, indtil kroppen danner en lige linje fra skuldre til knæ. Hold stillingen i 5–10 sekunder, og sænk langsomt hofterne ned igen. Gentag 10 gange.
Tåhævninger
- Formål: At styrke lægmusklerne og forbedre balancen.
- Udførelse: Barnet står oprejst med fødderne i skulderbredde. Bed barnet løfte hælene fra gulvet og stå på tæerne i et par sekunder, før det sænker hælene igen. Gentag 10–15 gange. Barnet kan holde fast i en stol for balance.
Stræk af baglår
- Formål: At forbedre fleksibiliteten i baglåret.
- Udførelse: Barnet sidder på gulvet med strakte ben. Bed barnet bøje sig fremad og forsøge at røre tæerne uden at bøje knæene. Hold strækket i 15–20 sekunder og gentag 3 gange.
Balanceøvelse på ét ben
- Formål: At forbedre balance og koordination.
- Udførelse: Bed barnet om at stå på ét ben i 10–15 sekunder. Gentag øvelsen 3 gange på hvert ben. For at øge sværhedsgraden kan barnet forsøge at lukke øjnene eller stå på en blød overflade.
Disse øvelser kan hjælpe med at styrke musklerne, forbedre koordinationen og øge barnets generelle mobilitet. Det er vigtigt, at øvelserne udføres under vejledning af en fysioterapeut for at sikre korrekt teknik og undgå skader.
Hvordan kan forældre hjælpe deres barn?
Forældre spiller en central rolle i behandlingen af rakitis. Her er nogle måder, hvorpå forældre kan hjælpe deres barn i behandlingsforløbet:
Sørg for en næringsrig kost
En sund og balanceret kost er vigtig for at hjælpe barnet med at komme sig over rakitis:
- Calciumrige fødevarer: Mælk, yoghurt, ost og grønne bladgrøntsager er gode kilder til calcium.
- D-vitaminrige fødevarer: Fede fisk (som laks og makrel), æg og berigede fødevarer som margarine og mælk kan hjælpe med at øge D-vitaminindtaget.
- Fosforholdige fødevarer: Kød, fisk, nødder og bælgfrugter er gode kilder til fosfor.
I mange tilfælde vil lægen anbefale kosttilskud for at sikre, at barnet får tilstrækkeligt med D-vitamin, calcium og fosfor.
Fremme fysisk aktivitet
Selvom børn med rakitis kan have smerter eller muskelsvaghed, er det vigtigt at opmuntre dem til at være fysisk aktive:
- Lege og spil: Aktiviteter som boldspil, cykling eller gåture kan hjælpe med at styrke muskler og knogler.
- Daglig træning: Følg fysioterapeutens råd og sørg for, at barnet laver sine øvelser regelmæssigt.
- Udendørs aktiviteter: Sollys er en naturlig kilde til D-vitamin. Sørg for, at barnet får daglig soleksponering (ca. 10–15 minutter), især på hænder, arme og ansigt.
Tilbyd følelsesmæssig støtte
Børn med rakitis kan føle sig anderledes på grund af fysiske begrænsninger eller synlige deformiteter:
- Vær støttende: Lyt til barnets bekymringer og anerkend deres følelser.
- Motiver barnet: Ros barnet for deres indsats under øvelser og behandling.
- Skab et trygt miljø: Hjælp barnet med at deltage i sociale aktiviteter og lege med jævnaldrende.
Følg behandlingsplanen
Det er vigtigt at følge lægens og fysioterapeutens anvisninger nøje:
- Giv kosttilskud korrekt: Sørg for, at barnet får sine D-vitamin-, calcium- og fosfortilskud som ordineret.
- Overhold aftaler: Deltag i regelmæssige kontroller og opfølgninger med lægen og fysioterapeuten.
- Vær opmærksom på fremskridt: Hold øje med barnets udvikling, og kontakt sundhedspersonalet, hvis du bemærker nye symptomer eller manglende forbedring.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er de mest almindelige årsager til rakitis?
Rakitis skyldes ofte en mangel på D-vitamin, som er afgørende for kroppens optagelse af calcium og fosfor. Kostmæssige mangler, utilstrækkelig soleksponering og visse medicinske tilstande kan alle føre til rakitis.
Er rakitis helbredelig?
Ja, med den rette behandling kan rakitis helbredes. Behandlingen indebærer kosttilskud med D-vitamin, calcium og fosfor samt fysioterapi for at styrke musklerne og rette eventuelle deformiteter.
Hvor lang tid tager det at behandle rakitis?
Behandlingstiden afhænger af sygdommens sværhedsgrad, men de fleste børn viser forbedringer inden for 3–6 måneder efter behandlingens start. I nogle tilfælde kan fuld helbredelse tage længere tid.
Skal alle børn med rakitis i fysioterapi?
Ikke alle børn har brug for fysioterapi, men det kan hjælpe dem, der oplever muskelsvaghed, nedsat mobilitet eller knogledeformiteter. Fysioterapi kan forbedre motoriske færdigheder og hjælpe med at forhindre fremtidige komplikationer.
Hvordan kan rakitis forebygges?
Rakitis kan forebygges ved at sikre, at barnet får tilstrækkeligt med D-vitamin og calcium gennem kosten, kosttilskud og moderat soleksponering. Sundhedsstyrelsen anbefaler dagligt tilskud af D-vitamin til alle børn under 2 år og til børn med mørk hud eller begrænset soleksponering.
